søndag den 11. marts 2012

Så blev altanen klargjort.

Så blev altanen ren-gjort og ordnet. Pigerne hjalp til med at skure gulvet. Det er blevet så fint.
Mine jordbær fra sidste år, har sat nye skud. gad vide om det ender med (gode) bær?
Jeg vil tage et billede af altanen som den ser ud nu og her, men indtil da, er her et billede fra sidste forår.


lørdag den 10. marts 2012

Den selvforsynende altan: Nu er det forår.

Den selvforsynende altan: Nu er det forår.: Min interesse for have og økologi har været stor, lige siden jeg fik kolonihave i 2004.  Desværre nåede jeg kun at have haven i lidt over et...

Nu er det forår.

Min interesse for have og økologi har været stor, lige siden jeg fik kolonihave i 2004.  Desværre nåede jeg kun at have haven i lidt over et år, da skilsmisse satte en stopper for den. Men have interessen levede videre.
I 2010 flyttede jeg ind i en lejlighed med stor syd-vest vendt altan og så blussede lysten til have for alvor op igen.
Umiddelbart kan det lyde lidt mærkeligt, da en altan som udgangspunkt ikke har det fjerneste med have at gøre, men det er præcis hensigtigen at den skal. Nemlig at blive til min egen lille have og ikke bare en almindelig have men en køkkenhave, som skal forsyne min familie og mig med krydderurter, frugt og grønt.

Med denne blog vil jeg dele min interesse og mine bestræbelser på at få projektet til at lykkes. Jeg vil føre en slags dagbog over tanker, ideer og forberedelser men også over hvad jeg planter og sår og selvfølgelig hvordan det udvikler sig og forhåbentlig bærer frugt.

Jeg prøvede lidt i det små med kartofler i tønde og jordbær i kasser, sidste år. Det var en succes, med fine kartofler og jordbær helt frem til oktober. I år er planerne; krydderurter, jordbær, jordskokker, kartofler, løg, salat. I mit store vindue ved altanen, skal chili og lidt tomater gro. Jorden jeg vil bruge, skal jeg snarest komme ind på.

Mit ønske med denne blog er også at andre kan finde inspiration til selv at gå i gang, men også til at komme med gode råd og inspiration til mig.

Denne weekend skal altanen klargøres. Der skal ryddes op og smides ud og ikke mindst rengøres, så alt bliver klar.